Info boudoir

Boudoirfotografi er en fejring af dig – din skønhed, styrke og unikke udstråling. Det handler ikke om at være perfekt, men om at omfavne og værdsætte den, du er. Uanset om du gør det for dig selv eller som en gave til en særlig person, er boudoir en oplevelse, der minder dig om, hvor fantastisk du er – både indeni og udenpå.

Tryghed & oplevelsen

Jeg forstår, at en boudoir-session kan føles grænseoverskridende, men du er i trygge hænder. Jeg guider dig
hele vejen – fra tøjvalg og poseringer til lys og stemning. Vi tager det i dit tempo, og du bestemmer, hvor
meget eller lidt du ønsker at vise.

✔ Kun dig og mig i studiet – privat og afslappet atmosfære

✔ Ingen forventninger – kun en tryg og positiv oplevelse

✔ Professionel guidning – du behøver ikke vide, hvordan du poserer

✔ Dine grænser, dine valg – jeg respekterer dine ønsker 100%

Du behøver ikke være model – jeg sørger for, at du føler dig smuk og afslappet. Jeg lover, at du går herfra
med en følelse af stolthed, styrke og måske endda lidt ekstra glimt i øjet.

 

Hvordan foregår fotograferingen hos mig?

Når du ankommer, starter vi stille og roligt med at tale om dine ønsker og forventninger. Vi kigger på de
outfits, du har med, og jeg viser dig de forskellige muligheder i studiet. Herefter guider jeg dig igennem hele
fotograferingen – fra poseringer til udtryk – så du kan slappe af og nyde oplevelsen.

Du behøver ikke have erfaring foran kameraet eller vide, hvordan du skal posere. Det er min opgave at sørge
for, at du ser fantastisk ud, uanset hvad. Vi tager os tid til at fange præcis det udtryk og den følelse, du ønsker
i dine billeder.

 

Tøjvalg & styling

Jeg har flere silkeskjorter, lingeri og accessories i studiet, som du frit kan låne, men du er også meget
velkommen til at medbringe dit eget tøj, så du føler dig mest mulig komfortabel og selvsikker.

Gode valg til din session:

✔ En smuk bh og trusser, bodystocking eller korsage

✔ En oversized skjorte eller striktrøje for et mere naturligt look

✔ Strømpebukser, strømper eller stiletter, hvis du ønsker et mere elegant udtryk

✔ Dit yndlingssæt lingeri, der får dig til at føle dig tilpas og smuk

Har du noget, der har særlig betydning for dig – måske en jakke, en kimono eller en personlig accessory?

Så tag det med!

Forberedelse

For at få de bedste resultater anbefaler jeg følgende forberedelse:

Krop & hud:

✔ Tag et bad og påfør en god fugtgivende creme, så din hud ser sund og hydreret ud

✔ Barbering/voksning er valgfrit – gør, hvad der føles bedst for dig

✔ Hvis du ønsker en solbrun glød, anbefales spraytan et par dage i forvejen

Makeup & hår:

✔ Du kan lægge din egen makeup hjemmefra, hvis du ønsker det

✔ Håret kan være løst, bølget eller opsat – det afhænger af, hvilket look du ønsker

Negle & detaljer:

✔ Husk at ordne dine negle og øjenbryn på forhånd

✔ Hvis du vælger at bruge neglelak, anbefales neutrale farver, så det ikke tager fokus fra billederne

Mentale forberedelser:

✔ Lav en playliste med sange, der får dig til at føle dig sensuel og selvsikker, og lyt til den op til din session

✔ Øv dig foran spejlet og find de udtryk og bevægelser, der føles mest naturlige for dig

✔ Hvis du har bestemte ting, du ikke ønsker fremhævet, så nævn det for mig – vi sørger for, at du elsker dine
billeder

Jeg er nervøs - hvad gør jeg?

Det er helt normalt. Mange, der booker en boudoir-session, har aldrig prøvet det før, og det kan føles
grænseoverskridende. Men du er i trygge hænder. Jeg guider dig hele vejen, så du behøver ikke bekymre dig
om posering eller udtryk. Vi tager det i dit tempo, og du bestemmer, hvad du er komfortabel med. Min vigtigste
opgave er at få dig til at føle dig smuk, stærk og afslappet. Jeg lover dig, at du vil gå herfra med en følelse af
stolthed, selvtillid og en oplevelse, du aldrig vil glemme.

For at hjælpe dig med at føle dig mere tryg kan du finde inspiration på nettet, YouTube m.m. Du kan også lave
en god playliste med musik, der får dig til at føle dig selvsikker og øve lidt “dans” i spejlet derhjemme.
Eventuelt kan du filme dig selv og tage screenshots fra videoen, de steder, hvor du føler dig tilpas. Det kan
hjælpe med at finde de udtryk og bevægelser, der føles naturlige for dig.

Efter fotograferingen

Når din session er færdig, tager vi en kort snak om oplevelsen. Jeg udvælger og redigerer de bedste billeder,
som du modtager inden for maks. 14 dage.

Du får adgang til dine færdige billeder via en privat onlinegalleri, hvor du kan vælge dine favoritter og
downloade dem direkte til telefon eller computer.

Hvorfor få taget boudoir billeder?

Boudoir handler ikke kun om smukke billeder – det er en oplevelse, der kan forandre måden, du ser dig selv
på. Det er en gave til dig selv, en påmindelse om din styrke og din skønhed.

Mange kvinder går herfra med en ny selvtillid, et nyt syn på deres krop og en følelse af empowerment.

Er du klar til at opleve boudoir på dine egne præmisser?

 

9ed2dafa-ddec-411c-adaa-6326e4db5dd7-removebg-preview

Ådalsparken 9, 6700 Esbjerg

+45 50 47 63 64

fotograf.kvindenifokus@gmail.com

@kvindenifokus